- FORSIDE
- OM OS
-
UDDANNELSEr
- Hestemassør
- FYSIURGISK HESTETERAPEUT
- Fysiurgisk Hundeterapeut
- HESTETRÆNINGSKONSULENT
- Hundeadfærdsinstruktør
- DYREADFÆRDSKONSULENT
- GRUNDUDDANNELSE I DYREADFÆRD OG ADFÆRDSMODIFIKATION
- FYSIURGISK HUNDETERAPEUT MASTERCLASS (LEVEL 2)
- FYSIURGISK HESTETERAPEUT MASTERCLASS (LEVEL 2)
- Kranio sakral terapeut til heste
Foredrag om ryttercentrering v./ Stine joy
Del 1: Teori (uden hest)
Vores måde at bruge kroppen på når vi rider spiller en kæmpe rolle for hvor godt hesten kan bevæge sig under os. Vores balance, stabilitet og fleksibilitet afgør hvorvidt vi kan følge hestens bevægelse og ikke mindst påvirke den på en positiv og konstruktiv måde.
Derfor vil jeg rigtig gerne invitere til foredrag, hvor jeg vil gennemgå de elementer der for mig bidrager til en bedre brug af vores krop når vi rider og derfor vil give os ryttere bedre mulighed for at hjælpe vores heste under os.
Jeg vil tage udgangs punkt i principperne fra Centreret Ridning hvor jeg er uddannet level 2 instruktør. Der vil både være teori samt en masse øvelser uden hest der har til hensigt at give jer en god mulighed for at mærke forskellen på jeres egen krop. Vi vil gennemgå emner som vores vejrtrækning, centrering, opbygning af kroppen, kontakt samt hvordan vi skaber en øget fleksibilitet i vores led så vi giver hesten de absolut bedste arbejds betingelser under os.
Foredraget vil give en øget forståelse for brugen af jeres krop når i rider samt hvordan den påvirker hesten under jer.
Sted: Center For Dyreterapi, Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals
Pris: 250,-
Del 2: Teori i praksis (uden hest)
På dette opfølgnings foredrag vil vi arbejde mere praktisk med den teori og de øvelser vi gennemgik på første del.
Gennem øvelser på pilates bolden vil vi arbejde med vores balance, stabilitet og fleksibilitet. Som ryttere er det vigtigt vi har en god kropsbevidsthed og kropskontrol så vi kan bibeholde vores egen balance uafhængigt af vores hest.
Vi har også brug for at kunne udføre korrektioner uden at det påvirker hele vores krop. Derfor vil vi blandt andet øve at kunne bibeholde den gode balance og stabilitet i vores bækken imens vores arme og ben udfører en anden opgave.
Derudover vil vi sætte en sadel på pilates bolden og træne flere elementer fra skridt, trav og galop hvor vi blandt andet sætter fokus på vejrtrækning, balance og bevægelighed. Ved at arbejde med det på pilates bolden får vi mulighed for at ”pause” bevægelsen undervejs og undersøge hvad der sker i vores krop og hvor eventuelle spændinger skal løsnes.
Teorien bliver flettet ind i det praktiske undervejs ved at jeg fortæller og viser de forskellige elementer hvorefter i så selv skal arbejde med det på bolden. Ved flere af øvelserne arbejdes der 2 og 2 så i kan guide hinanden.
Til foredraget medbringes en pilates bold der passer dig i størrelse samt din sadel.
Sted: Center For Dyreterapi, Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals
Pris: 250,-
Medbring en pilatesbold i din størrelse samt din sadel
Deltagerantallet er begrænset til max 12 på del 2!