"At se de anatomiske strukturer på en ægte hest, bidrager med nye perspektiver og bedre forståelse af hestekroppen og relationen mellem hestens krop og adfærd"... ​

Kom med på dette spændende 2-dags kursus, hvor vi dissekerer en hest og ser nærmere på de indvendige strukturer, deres funktioner, sammenhænge og relationer.

Workshoppen henvender sig til hesteterapeuter, hestemassører, trænere og adfærdskonsulenter, som gerne vil være endnu klogere på hestens krop og hjerne. Alle med relevant faglig baggrund er velkomne, men grundet begrænset deltagerantal har nuværende- og tidligere elever hos Center for Dyreterapi førsteret til pladserne.

Hesten, som vi kommer til at arbejde med, har en lang historik med både adfærdsmæssige og fysiske problemer. Vi kommer til at se på relationen mellem adfærd og det vigtige fysiske element, ligesom vi nærstuderer hvordan de fysiske diagnoser reelt ser ud i en ægte hestekrop. Vi nærstuderer kraniet (herunder også kranienerver og hjerne) samt en lang række biomekaniske strukturer i kroppen. Vi studerer et varieret udvalg af muskler, sener, ligamenter, knogler og organer. Vi har desuden fokus på at se hvordan et udvalg af terapeutiske teknikker påvirker strukturer i hestekroppen, herunder diverse manuelle teknikker fra massage, KST, mobilisering m.v.

Alle deltagere får mulighed for at se de anatomiske detaljer tæt på. Ligeledes vil der være mulighed for at palpere i dybden og eventuelt selv dissekere forskellige strukturer ud, såfremt man ønsker dette.

Det er tilladt at fotografere og filme alle elementer, såfremt dette udelukkende er til eget læringsbrug.


Underviser: Bettina Hvidemose

Begrænset antal pladser.

Pris og tilmelding

Pris for 2 dages kursus kr. 3600,-

Inkl. kursusmateriale ekskl. forplejning

Dato:
30. september - 1. oktober 2024

Mødetider:
Dag 1: Kl 10.00 -17.00
Dag 2: Kl.. 9.00-16.00

Sted:
Kurset afholdes hos:
Center for Dyreterapi, Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals.

Der gives 10% rabat til medlemmer af foreningen for Godkendte Hesteterapeuter. Husk at oplyse medlemskab v. tilmelding.

*Tilmelding er bindende og kan ikke refunderes.

Tilmelding:
kontakt maryann@dyreterapi.dk