Spændende online weekendkursus om katte
Katten kan lige såvel som alle andre kæle- og husdyr have adfærdsrelaterede problemer.
Det bliver mere og mere populært at holde kat og særligt indekatte kan udvise adfærdsproblemer. På kurset vil vi gennemgå kattens oprindelse og nærmeste slægtninge som baggrund for at forstå kattens naturlige behov, adfærd og sprog, der også diskuteres.
Dernæst vil vi gå i dybden med de forskellige typiske adfærdsproblemer hos katte, samt snakke om forebyggelse og om mulige løsninger når problemerne er opstået. Vi vil diskutere problematikken omkring at holde katte som indekatte og hvorfor disse ofte i højere grad end udekatte udviser adfærdsproblemer, og vi vil snakke om hvordan man kan forebygge adfærdsproblemer hos indekatten.
Endvidere kommer kurset ind på brugen af klikkertræning som et ofte meget virkningsfuldt redskab i adfærdsterapien for katte. Der vil blive gennemgået og diskuteret en række autentiske casestories.
Kurset retter sig mod dyreadfærdskonsulenter eller trænere, som gerne vil lære mere om katte, veterinærsygeplejersker, personale fra dyreinternater, pensioner eller lignende. Private med stor interesse for katteadfærd er også velkomne på kurset.
Kurset foregår online via clickmeeting.
Pris og tilmelding
Pris kr. 1900,-
Dato:
09. - 10. november 2024
Mødetider:
Lørdag: 10.00 - 17.00
Søndag: 09.00 - 16.00
Sted:
Online via Clickmeeting
Underviser:
Ayoe Hoff, Dyreadfærdskonsulent
Kursusbevis:
Der udstedes kursusbevis efter deltagelse
Tilmelding er bindende og kan ikke refunderes.
For nærmere info og spørgsmål kontakt: maryann@dyreterapi.dk