Fredag d. 10. juni 2022 inviterer Center for Dyreterapi til informationsdag og workshop om kinesiotaping til heste.
Dagen henvender sig til hestemassører og fysiurgiske hesteterapeuter, som gerne vil vide mere om emnet.
De seneste år er der kommet mere og mere fokus på brug af kinesiotaping til heste. Kinesiotaping er et effektivt og dokumenteret supplement til fysioterapi til mennesker. Ligesom mange andre teknikker, er dette blevet oversat og anvendt til heste gennem en årrække. Der findes forskning, som dokumenterer effekten af taping til heste i specifikke sammenhænge.
Der findes desuden en del erfaringsbaseret viden på området, som beskriver diverse anvendelser, fordele, ulemper, effektivitetsområder samt områder/anvendelser, hvor virkningen er begrænset.
Taping kan være et nyttigt supplement til manuelle teknikker. Hos mange teste ernetop dette et effektivt valg i rehabilitering eller etablering af et hensigtsmæssigt bevægemønster i samspil med afspænding.
Derfor udbyder vi nu denne informationsdag og workshop, med fokus på oplysning om teoretisk viden, faldgruber og naturligvis praktisk anvendelse.
Program for dagen:
Formiddag – teori:
Baggrund for taping
Hvordan det virker
Indikationer og Kontraindikationer
At klippe og anvende tapen
Procedurer til taping: - Muskelstimulering - Smertereduktion - Støtte og stabilitet - Fasciataping - Stimulering af proprioception
Eftermiddag – praksis:
Anvendelse af taping i praksis
Analyse af hesten før og efter
Integration med anden terapi
Undervisningen varetages af Bettina Hvidemose og foregår kl. 10 - 17. Vi mødes i Center for Dyreterapis kursuslokale på Kringelhøjvej 12, mens resten af undervisningen foregår i en ekstern stald i lokalområdet.
Der udstedet deltagerbevis til alle deltagere.
Pris kr. 1250,-
Der gives 20 % rabat til medlemmer af sammenslutningen for godkendte hesteterapeuter.
Tilmelding til: susanne@dyreterapi.dk
Tilmelding er økonomisk bindende.