Del 1: Teoretisk baggrundsviden
I dette webinar gennemgår vi baggrundsteorien i relation til kinesiotaping. Vi ser på historien bag anvendelse af kinesiotaping både i human af veterinær sammenhæng. Desuden nærstuderer vi forskningsresultater indenfor området og gennemgår virkemekanismerne. Ydermere undersøger vi fordele og ulemper ved at bruge tapen på hunde med pels. Pelsen skaber et andet grundlag for effekten, end når tapen anvendes direkte på hud - derfor skal vi også se på modifikationer, udfordringer og situationer, hvor taping ikke er anvendeligt på hunde.
Del 2: Praktisk anvendelse
I dette webinar ser vi på den praktiske anvendelse af kinesiotaping til hunde. Vi demonstrerer forskellige varianter af former, som tapen kan klippes i, og vi giver eksempler på deres individuelle anvendelse. Webinaret indeholder demonstration af generelle principper indenfor kinesiotaping foruden en række konkrete eksempler på anvendelse i relation til diverse biomekaniske udfordringer, herunder bl.a. muskelspændinger, fasciarestriktioner samt støtte og stabilitet til led.
Dato:
Nye datoer på vej!
Underviser:
Bettina Hvidemose
Pris:
kr. 600,- i alt for de to aftener
Hvert webinar varer 2 - 2,5 timer inkl. mulighed for at stille spørgsmål og en lille pause undervejs. Webinarene optages og er tilgængeligt online for deltagerne 7 dage efter afholdelse.
BEMÆRK: Dette er efteruddannelseswebinarer for hundeterapeuter (faglig baggrundsviden er påkrævet for at få optimalt udbytte af webinarene og for at kunne anvende indholdet forsvarligt).