DISSEKTIONSKURSUS - 1 dag 

For Hundeterapeuter, Hundemassører, Adfærdskonsulenter, Trænere, Studerende og andre med interesse for faget. 

"At se de anatomiske strukturer på en ægte hund, bidrager med nye perspektiver og bedre forståelse af hundekroppen og relationen mellem hundens krop og adfærd"...

Kom med på dette spændende 1-dags kursus, hvor vi dissekerer en hund. Workshoppen henvender sig både til dig, som arbejder biomekanisk med hundekroppen, og gerne vil blive klogere på funktion, sammenhænge og anatomi på en ægte hundekrop og til dig som har interesse i sammenhængen mellem hundens krop, fysik og adfærd. 

Hunden, som vi kommer til at arbejde med, er en 1 år gammel kooiker, der blev aflivet grundet svære, uforklarlige adfærdsproblematikker. Vi nærstuderer hvordan de fysiske strukturer påvirker adfærd, ligesom vi selvfølgelig undersøger om vi kan finde fysiske omstændigheder, der kan have indvirket på hundens adfærd. Vi studerer desuden et varieret udvalg af muskler, sener, ligamenter, knogler og organer. Vi kigger ydermere på hjernen, duramater, kranienerver, kirtler m.v.

Alle deltagere får mulighed for at se de anatomiske detaljer tæt på. Ligeledes vil der være mulighed for at palpere strukturerer og eventuelt selv dissekere forskellige strukturer ud, såfremt man ønsker dette.

Det er tilladt at fotografere og filme alle elementer, såfremt dette udelukkende er til eget læringsbrug.

Underviser: Bettina Hvidemose

Begrænset antal pladser.
Der udstedes kursusbevis efter deltagelse.

Pris & tilmelding

Pris kr. 1550,-

Dato:
4. december 2026

Mødetid:
Kl. 08.30 -17.00

Sted:
Center for Dyreterapi,
Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals.

Vi giver 10% rabat til medlemmer af foreningen for Godkendte Hundeterapeuter og nuværende studerende på uddannelser hos os.

Vi giver 30% rabat til kursister, der før har deltaget på et af vores hundedissektionskurser

Husk at oplyse dette ved tilmelding

*Tilmelding er økonomisk bindende.

Tilmelding:
kontakt maryann@dyreterapi.dk

For nærmere info og spørgsmål, kontakt: maryann@dyreterapi.dk